Read a review here:
http://passiveaggressive.dk/pythias-journal-a-monomedia-festival-for-our-isolation-pods/
Pythia’s Journals is a monomedia art festival text, sound & visual art that offers different possibilities to think, act and sense ourselves into a future.
Pythia was the interpreter of the curious singing sounds from the intoxicated oracles. She transformed the seemingly incoherent utterings coming from the hazy cave into cryptical prophetic messages for the curious. And we are so ever curious to read those journals from the future.
So, this is not about the pandemic per se. This is about the future.
The inability to envision a future, because of an all-encompassing present time as a state of mind is one definition of depression (as described by Mikkel Krause Frantzen in his book Going Down Slow). Pythia’s Journals wanted to ease us out of this stasis by providing strange and radical artworks as possible and impossible futures.
The internet of course has its own limitations, hence ‘monomedia’. On the other hand it offers a cheap, easy, and international forum across distances that are now otherwise closed down.
So we decided to make an online festival filled with a strange energy, with an easy touch and with swift decisions. It needed to be done in one fast and precise movement, a stroke of luck, when you hit the ball just right, as when the stone skips across the water it bounces impossibly on the surface.
We compiled a quick list of local and international artist and – though we had no money- we contacted them with this naïve and ambitious idea of creating a platform to think and envision futures on a medium that during lockdown seemed to be the only safe* public space where we could try to grasp what was going on.
Most said yes. Thank you to all of you.
The artists are: Elena Lundquist Ortiz, Alexander Holm og Stine Frandsen, Miss Fish, Nanna Gro Henningsen, Marja-leena Sillanpää (S), Francesca Burratelli (Dk/It) Leyya Mona Tawil/ Lime Rickey International (Syria, Palestine, US), Pär Thörn (S), Ursula Nistrup, Mycelium, John Duncan (US), Kristoffer Ørum, Marcela Lucatelli (br), Don Dietrich (us), Geraldine Hudson (uk), Marie Eline Hansen, Danielle Dahl (no), Ragnhild May, Kristoffer Raasted, Puce Mary, Claus Haxholm, Jacob Lillemose, Marianne Jørgensen, Christian Vogel (uk) and prophetic mixes by Joachim Nordwall (s) Cejero DJs, Isak Tind, Mark Kirkegaard Andersen.
All adventurous, curious and radical artists in their own right
This focus of artistic energy has resulted in a great collection of videos, texts, sounds and images mostly new and some older works set in a new context. Some short, some very long, some dark, some cryptical… all interesting and thought enticing
The festival starts on may 13 and goes on until may 16. New works are uploaded during these days. The artworks will then be online until may 26.
Pythia’s Journals is an online festival and we ask for the audience to buy a ticket to experience the art. Everything goes directly to the participating artists. We encourage you all to buy works directly from the artists and bandcamp.
We are very grateful to Nordisk Kulturfonds opstartspulje for the quick decision to support the festival.
All of this funding also goes to the participating artists.
We hope that you will buy a ticket and enjoy this quickly established attempt to create something beautiful, interesting and prophetic. We hope you too can read the hazy singing that can bring us into a different future.
Signe Vad & Tobias R. Kirstein
Supported by
I M P E R I A
a collaborative work by Jacob Kirkegaard and Tobias R. Kirstein.
Recorded at Barsebäck Nuclear Power Plant, Sweden 2004.
Vinyl release on Posh Isolation in 2012. Private release on CDR in 2011.
Posh Isolation wrote: This limited edition (of 300) LP is an art work based on recordings from the now defunct Nuclear Power Plant Barsebäck located in southern Sweden, and is a recording unlike most. The incredible strength of the source sound dances delicate through the clear drones and balances the piece in a strange and alluring place, never too demanding yet never relaxed
IMPERIA borrows its title from a poem written in 1912 by the Danish poet Sophus Claussen that deals with the relationship between destruction and the untamed forces of creation
The CD version of Imperia was released on march 10, 2011. I made an exhibition that investigated what happened on the following days, where the nuclear power plant Fukushima in Japan was heavily affected by an earthquake, resulting in a terrible nuclear catastrophe.
Fra Passive/Aggressive:
Af Tobias Kirstein
“Imperia” (la. for kraft/ordre) er et lydværk, som Jacob Kirkegaard og jeg optog på Barsebäck Kernekraftværk i 2004.
Det har siden fundet mange former og udtryk og bliver på en eller anden forunderlig måde ved med at funkle og kaste nye betydninger af sig. “Imperia” er som gløder som engang imellem blusser op, men aldrig slukker helt. Et langt gloende liv.
Vi var hver især skræmte over at skulle besøge Barsebäck, at gå ind i løvens hule – Dødsstjernen hvorfra al ondskab strømmede, da vi var børn i 1970’erne. Dengang hvor absolutterne stod i kø og ondskab fik en nærmest metafysisk karakter. Men vi ville tage kraften fra stedet og undersøge den, sende den videre.
At få en aftale i hus med Barsebäck var en temmelig tidskrævende proces. Jeg skrev temmelig mange mails, havde lange telefonsamtaler med deres kommunikationsansvarlige og skulle sikkerhedsgodkendes, før de rent faktisk troede på, at vi bare ville optage lyden af værket. Vi blev til gengæld godt modtaget derovre af veteranen Robert Wahlström som viste os rundt og på syngende skånsk fortalte os om herkomsten af alle de lyde vi hørte. Han vidste alt om enhver susen og sang fra hvert af de hundreder af rør som slanger sig i gigantiske rum. Lyden her var overvældende og knusende.
Året efter da Barsebäck stod for lukning, komponerede vi med nogle af optagelserne et ‘Requiem til Barsebäck’. Værket blev opført på DRs P2 – sådan noget kunne lade sig gøre dengang. Barsebäck er i øvrigt stadig ved at lukke ned. Såvidt jeg husker, kan brændselsstavene først komme op i 2020 og vil jo stråle hundreder af år frem i tiden, gemt væk dybt nede under klipperne på en hemmelig lokation. På den måde resonerer “Imperia” også med Barsebäck.
Jeg fandt Sophus Claussens digt ‘Imperia’, som blev centralt for vores måde at komponere og udvikle det voldsomme stof vi havde mellem hænderne.
‘Jeg er Imperia, Jordmassens Dronning, /urstærk som Kulden, der blunder i Bjergenes Skød,/ mørk og ubøjelig — ofte jeg drømmer mig død.’
‘Hver, som er ustemt og ikke faar Tone/ efter en Sang, som man synger i Klynger og Kor/ — hver, som er ustemt, er Jord af min Jord.’
En verden hvor mennesker og alt det vi forestiller os ingen betydning har. Der er kræfter som er større end os. Det gav et perspektiv som vi fulgte op med en tekst som fulgte med CD’en: “The force of the radioactivity is present in the sounds on this CD and might tilt the balance of the atoms that you consist of. The sweet singing frequenzies of Imperia might change the world. […] Everything we humans consider to be secure and stable is in a constant state of flux and the atoms which happen to form a house or a chair, might as well agree, by the laws of nature, on forming a human, a rock or a reptile. Så den skrøbelige tilstand af virkelighed kunne destrueres og finde nye former.”
I coveret står der desuden ‘Anyone holding a frying pan owns death’. Det er et citat af W. S. Burroughs som køligt peger på at magten og kraften ikke hører til i institutionerne, men i hænderne på hvem som helst. Den gode gamle tilstand af panik.
I 2006 stod lyden i Marmorkirkens 11 sekunders efterklang strålende mørkt. Jacob opførte sit værk “Aion” fra Tjernobyl inviteret af LAB, så det gav god mening også opføre “Imperia”, som det nu hed. I 2011 fandt lyden og tanken en form som en helt sort CD lavet i samarbejde med Nis Sigurdsson fra Escho. Den udkom dagen før Fukushima-katastrofen, dokumenteret på min udstilling i BKS garage, hvor timerapporter fra det internationale atomagentur blev hængt op. Vi var opmærksomme på, hvad mon det var “Imperia” havde sat i bevægelse og fulgte det nøje.
CD’en cirkulerede blandt de interesserede, indtil Loke Rahbek fra pladeselskabet Posh Isolation tilbød at udgive det på vinyl. Lyden på CD’en varer godt 50 minutter og skulle nu kortes ned til 2 x 20 minutter for at passe til et andet medie. Det føltes meget voldsomt og som en form for helligbrøde at klippe lyden over i to. Men det blev en smuk plade med lyst cover og at lyden nu var fordelt over to vinylsider kom der helt nye interessante sider frem. Fordi PI er et så seriøst foretagende, ramte lyden samtidig også et nyt publikum rundt omkring i verden og blev hurtigt udsolgt. Hvis man er interesseret har både Jacob og jeg et par ekstraeksemplarer stående.
Vi besluttede, at “Imperia” også skulle være med på Jacobs udstilling Earside Out på Museet for Samtidskunst, Roskilde i 2015. Så vi mødtes i Berlin med rolig grøn te og whisky, indtil vi fandt noget helt nyt materiale frem fra arkiverne. En lysere lyd som stadig var gloende varm – rolig og destruktiv. Denne version fik sit eget smukke rum på udstillingen.
Nu har “Imperia” fundet en ny form. Kurator og skribent Jacob Lillemose har gennem årene brugt Imperia-lyden som indledning til sine foredrag om teknologiens urolige energi. Lillemose skrev efterfølgende en fascinerende tekst til Jacob Kirkegaards bog Earside Out (udgivet af Museet for Samtidskunst), der tog udgangspunkt i “Imperia” som en form for lydlig besættelse. Den vinkel har pustet nyt liv i gløderne. Og nye farver.
I regi af udstillingsstedet X AND BEYOND, som har det til sin undersøgende og stærkt interessante praksis omkring katastrofen i alle dens grusomme og fantastiske facetter, kan “Imperia” høres i galleriet i Griffenfeldsgade og nye tekster kan læses.
Imens gløder de endnu ikke udforskede lyde i Imperia-arkivet. Måske finder de en dag en ny sammenhæng at stråle i.
Info: “Imperia” geninstalleres på X AND BEYOND torsdag den 25. februar kl. 18.00-21.00 i forbindelse med udstillingsrækken “The Atomic Age Revisisted”
Imperia XAB-version (2016)
With Jacob Kirkegaard.
Sound installation at Gallery X and Beyond, Copenhagen based in recordings from the nuclear powerplant Barsebäck, Sweden made by Kirstein and Kirkegaard.
Curated and with new texts by Jacob Lillemose.
You must be logged in to post a comment.