Tag: gong tomorrow

Mediale Muzik by Bertel/Garcia/Kirstein

Photo by Malthe Folke Ivarsson

gong bertel garcia.jpg

Eget Værelse på Copenhagen Contemporary

G((o))ng Tomorrow og Copenhagen Contemporary inviterer til matiné med et af Københavns mest interessante musik- og kunstnerkollektiver netop nu, Eget Værelse. Oplev fri improvisation, video- og lydkunst, afro-pop, dans- og en hel del derimellem. Altsammen imens solen går ned over Refshaleøen.

Eget Værelse er et pladeselskab såvel som et arbejds- og åndsfællesskab, der udspringer af det anmelderroste band Selvhenter, og denne eftermiddag vil medlemmerne, Anja Jacobsen, Jaleh Negari, Sonja LaBianca og Maria Bertel hver især optræde i eget navn med helt nye værker.

Maria Bertel

Hvad end det er i samarbejderne Bad Astma, Gud er Kvinde eller som solist i Ymers Pizza er trombonist Maria Bertel kendt for at udfordre den gængse opfattelse af trækbasunen som instrument. Hun bevæger sig i mellem improvisation og repetition i forvrængede overtonekompositioner, samt intense, percussive fragmenter.

Sammen med den franske guitarist Nina Garcia og den konceptuelle kunstner og skribent Tobias R. Kirstein fremfører hun værket ‘Mediale Musik’. Som i en spiritistisk seance vil de sammen og hver for sig fungere som oversættende medier for de signaler, de hver især opfanger i rummet.

– Konceptet er udviklet specielt til denne eftermiddag på G((o))ng Tomorrow, fortæller Maria Bertel

Tid & sted:

9. november kl. 15:00-19:00
Dørene åbner kl. 14:00

Copenhagen Contemporary
Refshalevej 173 A
København K

Billetter:

Pris: 80 kr. inkl. gebyr

Topos at Gong Tomorrow

I will perform the sound piece Beelzebub and read a text on revolutions in the great company of the Sons of God (Leif Elggren and Kent Tankred).

Screenshot_20191109-231139__01.jpg

Photo by Malthe Folke Ivarsson

gong_topos.jpg

Topos // Gong Tomorrow

Fysisk krævende performances, optagelser af fluer og lydene af en ligbrænding. Eller hvad med lyden af ventilationskanalerne i et udstillingsrum og et NemID spillet på blokfløjte? Kunstnerne bag den tværmediale platform Topos har kurateret en aften med både sonisk ubehag og musik for det indre øre, når de præsenterer egne, fælles og andres værker.  Aftenen er præsenteret i samarbejde med Copenhagen Contemporary.

Topos er en nystiftet platform for tværmedial kunst skabt af kunstnerne Jacob Kirkegaard, Tobias R. Kirstein og Niels Lyhne Løkkegaard. De hver især udforsker, undersøger og går på tværs af medier, genrer og fag. Topos afspejler væsensforskellige praksisser og giver mulighed for at videreudvikle og præsentere nye æstetiske måder at tænke på.

Topos: En bygnings anatomi (2019)
Topos omdanner Copenhagen Contemporary til en lydinstallation. Ved at indføre mikrofoner og højtalere i CC’s store udluftningsanlæg kommer rørenes egne indre rum og akustik i spil. Bygningen, rummet og dets indre peristaltik udgør selve udstillingen.

Jacob Kirkegaard: Opus Crematio (2019)
Skabt af lydoptagelser af en kremering af et menneskelig. Værket starter med kisten, som rulles ind i ovnen, hvorefter liget brændes. Knogleresterne skrabes herefter ud med en lang greb og nedkøles i svaleskabet. Til sidst knuses knoglerne i den såkaldte knoglespreder og hældes i urnen. Alle lyde er optaget med vibrationssensorer fastspændt på maskineriets overflade. Dette giver lydligt indblik i selve ovnens, svaleskabets og knogleknuserens indre.

TR Kirstein: Beelzebub (2019)
Næroptagelser af fluer. Fluen roder i alt, optager alt, spreder sygdom, renser sår, bevæger sig konstant, sværmer kaotisk i hobetal. I den forstand er den ren, hæmningsløs vilje. En vilje til forandring, mutationer, kombinationer og muligheder. Kirstein opfører sin nye udgivelse på Topos i en særlig udgave. Kirstein læser desuden op fra sin kommende bog om revolutioner.

Niels Lyhne Løkkegaard: Personfølsom musik – No. 1/Z074-193-875
NemID er et vilkår, alle samfundsborgere i Danmark er underlagt. Gennem en række værker undersøger Niels Lyhne Løkkegaard NemID-nøglekortet, som på den ene side fremstår fremmedgørende, og på den anden side er noget af det mest personlige, vi bærer rundt på.

Når et NemID-kort er brugt, står nøglekortet tilbage som et nøgternt vidnesbyrd om handlinger lige fra adgang til forældreintra, skilmisse og købet af hus – en instrumentel opsummering af livshandlinger over tid. ‘Personfølsom musik – No. 1/Z074-193-875’ er således det første værk, hvori Niels Lyhne Løkkegaard tilgår NemID-kortet som et partitur – for efterfølgende at oversætte det til musik for bedre at kunne forstå dette vilkår. ‘Personfølsom musik No. 1/Z074-193-875’ vil blive spillet på altblokfløjte.

Guds söner
Svensk performance-duo som består af Kent Tankred og Leif Elggren. De har været aktive siden sidst i 80’erne og beskriver sig selv således:

– Guds söners virkefelt kan beskrives som en undersøgelse af et mentalt luftrum, der foretages ved hjælp af utraditionelle værktøjer. Det lydlige aspekt er vigtigt, men samme omsorg er helliget det visuelle.
– Guds söner udvides ofte med supplerende kunstnere, der også påvirker ideerne og deres udtryk.
– Guds söner stiller sig til rådighed for civilt forsvar og stræber efter at indgyde styrke og mod.

Maxe: 5 rounds for boxer and acoustic guitar
Gennem 5 omgange af 3 minutter møder fjervægtssangskriveren Maxe ‘Still Tough and a Cutie’ Alicia den akustiske guitar i en undersøgelse af forholdet mellem sangskriveren og deres værktøj. ‘5 rounds for boxer and acoustic guitar’ er en performance, en træningssession, en koncert, en dokumentation, et teknisk træningspas, et kompositorisk arbejde, et videoværk og en potentiel forsoning.

Uddercock
Giver en koncentreret dosis sonisk ubehag. Med primitive maskingeværsavler af mikrosange, blast beats, ulidelig, kaotisk støj, feltoptagelser og næsehornsbrøl byder Martin Weile og Janus Welling op til dans.

Transfer of Value (2018)
‘Transfer of Value’ er en performance hvori publikum forestiller sig et stykke musik – et imaginært stykke musik, der kun kan høres ved at lytte med det indre øre. Da publikum selv skaber den forestillede musik og det værk, der lyttes til, bliver de medskabere og får en del af rettighedsmidlerne knyttet til opførelsen af ‘Transfer of Value’ denne aften på CC. Man skal blot opgive sit navn og KODA-nummer ved indgangen til koncerten, og så vil man automatisk modtage en udbetaling fra KODA.

G((o))NG TOMORROW
Årlig festival for ny, eksperimenterende musik og lydkunst. Løber fra 1.-9. november 2019 og præsenterer koncerter og tværfaglige samarbejder mellem danske såvel som internationale kunstnere. G((o))ng Tomorrow arrangeres af Snyk.

COPENHAGEN CONTEMPORARY
Copenhagen Contemporary (CC) er Københavns internationale kunstcenter, der viser installationskunst skabt af samtidskunstens verdensstjerner og nye talenter. CC har til huse i den prægtige gamle B&W-svejsehal, der med sine i alt 7.000 m2 smukke industrihaller har pladsen til at udstille de teknisk og pladskrævende formater, som mange samtidskunstnere arbejder i: Store totalinstallationer, performancekunst og monumentale videoværker. Det er kunst, man ofte kan gå ind i og sanse med hele kroppen.

 

Tid & Sted

8. november kl. 18:00-23:00
Dørene åbner kl. 17:00

Copenhagen Contemporary
Refshalevej 173 A
København K

Billetter

Pris: 80 kr. inkl. gebyr